Nyt fra ældrerådet.
Selvom vi mener at være godt dækket med hensyn til synlighed, står der dog et par problemer tilbage.
Vi ved ikke, hvor meget vores forskellige indlæg bliver læst. Hvor mange læser Skovgårdsnyt, Gedevasevangs Nyhedsbrev og Nyt fra Lillevang?
Furesø Avisen har lavet en læseranalyse, men vi kender ikke resultatet endnu.
Vi mangler også at komme i kontakt dels med de ældre borgere, der ikke kommer i aktivitetscentrene, og dels alle beboerne på plejehjemmene.
Endelig mangler vi at komme i kontakt med Furesø borgere af anden etnisk herkomst.
Især de sidste er meget svære at komme i kontakt med. Fra Ældrerådet er vi i gang med at skabe kontakt med disse borgere. Vi har haft et møde med formanden for integrationsudvalget. Vi tror på et nærmere samarbejde med dette udvalg, og at få nogle kontakter til netop denne borgergruppe.
Som det ses af ovenstående, er der nok af opgaver med kommunikationen med Furesøs ældre borgere.
Vi forventer at få resultatet af Furesø Nyts læserundersøgelse om Senioravisen snarest, således vi kan tage stilling til fortsættelsen af dette indlæg.
Fra Ældrerådet har vi fokus på at få stadig bedre kontakt med alle ældre borgere i Furesø.