Når forandringens vinde blæser,

bygger nogle læskure,

og andre bygger vindmøller .

Af Elsa Bjerg

Vi er midt i en forandrings- og forventningstid, dagene er absolut blevet meget længere, og nu er det snart forår – håber jeg. Nogle har allerede set vintergækker og erantis stikke hovedet nysgerrigt frem under buske og andre læsteder.

Gedevasevang er at sammenligne med en vindmølle; der rummes en masse energi og igangsættelse, som straks omgøres til nye projekter dels nede på jorden, andre gange højt til vejrs.

Nuværende indendørs projekt er indretningen af køkkenet, som kan bruges af forskellige ”sund mad”−grupper og af andre, som bare kan hygge sig ved f.eks. at lave finere mad. Mulighederne er mangfoldige, det er bare at ”blæse” med, hvilket vi er vant til fra alle de tidligere projekter.

Mange af de nye brugere udbryder spontant, når de for første gang træder ind gennem døren: ”Hvor er her dejligt – her vil jeg bo”, og vi ”gamle” beboere nikker, for vi hører til de heldige, der hurtigt fandt ud af, at når man bor på Gedevasevang, får man ikke lov til at sidde foran fjernsynet hele dagen – der er altid et projekt, der lige venter på en.   

Udenfor klipper og saver vore to gartner, Egil og Morten, i træer og buske, så vi får mere lys ind og får mulighed for at opdage alt det nye på forventningens og forårets vej.

Men jeg ved godt, det varer nogen tid endnu.

”Jeg synes, at blomster i sig selv er et af tilværelsens mirakler”

Karen Blixen.

Uddrag af